ZAPP ZAPP TIL FREDAGSROCK

foto: Jannick Boerlum

I flere år har Tivoli spurgt ind til muligheden for en genforening, og NU, mere end 20 år efter bandet stoppede med at spille, er de samlet igen!

Erann DD har været frontmand både som solist og i Drori-Hansen Furniture, men det hele startede i funkbandet Zapp Zapp, som dominerede dansegulvene i start 90’erne. Med super hittet You Better Believe, katapulterede Erann sig selv ind på både den danske musikscene og i pigernes hjerter. Zapp Zapp har ikke stået på scenen sammen siden 1994. Fans har i årevis sukket efter en genforening, og nu er det lykkedes at samle bandet i Tivoli til en eksklusiv one off koncert.

Vi ses på Plænen i Tivoli d.16 Juni!