Camille Jones udfordrer sig selv og sætter alder og køn i fokus med nyt album.

På sit nye album “Camille” har Camille Jones skåret ind til benet af det, hun brænder mest for: Den store popsang. Hendes sound har ændret sig, og teksterne har aldrig været tættere på Camille Jones’ eget liv. Her er en sang om at være hudløs, at miste sig selv, at sænke paraderne og om pludselig at blive ram af lynet og give sig hen til kærligheden.

 

Camille Jones om popmusic:

 

Nogle gange vil vi både blæse og have mel i munden. Hvis det skal være pop, skal det også være kunst og fint og gerne lidt indviklet for at blive accepteret. Men det hedder jo popmusik, fordi det skal være populært og ramme fok. Det synes jeg i sig selv er en kæmpe kvalitet og en bedrift at gå efter.

Der er en tendens i kulturlivet til at se ned på pop. Man vil gerne give en præmie, når en kunstner står ved, hvem hun eller han er. Men måske bare ikke lige, hvis det man står ved er, at man gerne vil lave musik af et rent pophjerte. Musik-medierne er hurtige til at sætte alder på genrerne. Og jeg har i mange år været oppe mod den fordom, at min gren af popmusikken er for et helt ungt publikum.

Jeg er stoppet med at bekymre mig om det, fordi det er her, min energi flyder frit. Jeg har ikke lyst til at ændre min stil og lave sange, der er skræddersyet til modne mennesker. Min musik er for alle, der kan lide den – uanset alder.