Jacob Lawaetz debuterede som DJ i 1999, kun 14 år gammel, stærkt inspireret af sin gode ven, Nicolai Molbech. Nicolai introducerede Jacob for den gode dansemusik i Funkshowet på P3.

Jacobs imponerende musiksamling er præget af en stor passion for funk og disco, men spænder over et bredt spektre af genrer, både nyt og gammelt. Han har desuden selv et par udgivelser bag sig under kunstnernavnet Lawaetz og var i en årrække resident på forskellige københavnske klubber, herunder Dunkel.

“Jeg bringer altid mit gode humør med, og prioriterer den gode fest og et fyldt dansegulv, og jeg er ikke for fin til at tage imod ønsker” – Jacob Lawaetz.

Jacob er særligt erfaren som bryllups DJ og som supplement til band/live performances. Om det er et intimt eller stort setup, finder han den musik, som får folk på dansegulvet.

Jacob har udover utallige bryllupsfester og firmafester også gjort sig indenfor lounge genren, hvor han har spillet på bla. NOMA, Tisvilde Strandhotel, Paustian, H&M, Tatoodoo og Flying Tiger.