ESPICHICOQUE – Et af de nyeste skud på den danske R&B / Soul scene.

Halvt cubanske, halvt danske Emilie Espichicoque [E·SPI·TJI·KÓ-KÆ] har rødderne dybt forankret i det århusianske musikliv og skriver autentiske R’n’B-sange med en soulet bund og en snert af hiphop. Det er så ægte, som det kan blive og Espichicoque både synger og styrer trommerne så overlegent, at hun allerede fra første beat har publikum i sin hule hånd.

Det er ikke nogen hemmelighed, at musikbranchen længe er blevet beskyldt for at være for lidt præget af det feminine køn, men det råder Espichicoque bod på, når hun spille live. Her medbringer hun sit band som består af intet mindre end syv andre top kompetente kvinder. Det er sikkert at Espichicoque er kommet for at blive!

Så sent som d. 4 maj udgav Espichicoque sin anden single “Lately”, produceret af Frederik Carstens (Karl Willian, Anya etc.). Den har allerede vagt stor opsigt blandt andet Bands of Tomorrow skriver “Sangen fremkalder en fornemmelse af dybfølt autenticitet, som skinner igennem allerede ved første lyt og gør nummeret til en både rørende og velklingende affære.” og KarriereKanonen har tilmeldt udtalt “Vi elsker det her!”.

På SPOT 2017 fik Espichicoque stor opmærksomhed og Gaffa kvitterede med 4 stjerner og skrev:

“Den nye soul- og R&B mama har meldt sin ankomst…..
Sangeringen Espichicoque slår, uden at tænke over det, en klo i publikum som bliver fastholdt og tryllebundet. Der er ingen backtracks, laptops eller autotune at finde på scenen og det giver et helt forfriskende pust, midt i en tid, hvor udefrakommende hjælpemidler er på sit højeste. Tonen er cool R&B og soul, som bliver udtrykt gennem velklingende sange, herunder en rørende og personlig ballade.”

Læs hele Gaffas anmeldelsen her

Lyt på Spotify her 

Følg med på Facebook her