Anna David er en Award vindende og dobbelt platinsælgende dansk artist med internationale rødder. Gennembruds hittet F..k Dig i 2005 blev startskuddet på en imponerende musikalsk karriere, hvor Anna David bliver ved med at overraske og udfolde sin enestående musikalitet.

Musikalsk hører hun hovedsageligt hjemme i Pop og Soul genren. Med sin sprøde, smukke vokal har Anna David sunget sig ind danskernes hjerter med hits som ”Når en Engel sir’ farvel”, ”Den lille Pige”, ”Kun Hjertet Slår”, ”Tæt På”, ”Chill”, ”Fighter”, ”Brænder Mig”.

Hendes imponerende bagkatalog indeholder både følsomme sange om svære emner og festlige up-tempo sange.

Anna David har lige udgivet EP’en ”Vinden Kalder” og tanken bag er at de nye sange både kan høres hver for sig og som ét musikstykke. Sangene er blevet til i stearinlysets skær og med skriveblokken på klaveret. Alle sangene på den nye EP er skrevet af Anna David selv. Produktionen er af den svenske musiker og producer Mikael Nordmark, som også er kapelmester for Annas band. Sangene tilhører luftens univers og skildrer sider af evig kærlighed: Evig kærlighed i håbet (Sommerfuglen), Evig kærlighed til livet (Forsvinder jeg nu), Evig kærlighed i parforholdet (Kun Os 2) og Evig kærlighed hinsides døden (Vinden Hvisker). Sangene bindes sammen af en eventyrlig kreativ lyd, som delvist er helt nyskabende i popmusikkens verden.

De nye sange styrker hendes fantastiske bagkatalog og oveni kommer hendes smukke udstråling og nærværende præsens på scenen.

Hendes præsens og udstråling på scenen er formentlig også styrket af hendes skuespil erfaringer fra Lars von Triers Musicalfilm ”Dancer in The Dark”, hovedrollen i TV2 Serien ”Store Drømme” og ikke mindst hovedrollen som Sandy i Musicalen Grease.

Anna David elsker at give publikum den bedste oplevelse: ”Jeg elsker at mødes med mine lyttere live. At stå på scenen og give hver af mine sange det helt rigtige live udtryk er det bedste jeg ved! Når jeg står på den scene er jeg flyvende. Jeg glæder mig helt vildt og jeg har sat barren højt denne gang, hvor jeg vil forføre mit publikum både musikalsk og visuelt”.

Anna David er bredt kendt for at være en fremragende live musiker. Hun har turneret i flere dele af verden heriblandt, Tyskland, Grønland, Færøerne, Østrig, Holland, Norge, Frankrig og Letland og selvfølgelig i Danmark, hvor hun har spillet et hav af koncerter.

Hun har ydermere optrådt i flere TV- og Awards shows, som VIVA Live, Danish Music Awards, ZULU Awards, ZDF Fernsehgarten, MC Fight Night, Danish Deejay Awards, Dansk Melodi Grand Prix, Kulturkanonen i Det Kongelige Operahus (en fejring af nationale kulturelle skatte), Hjertegalla, Syng og Gæt, Danmarks Indsamlingen,

Anna David deltog også i 1.udsendelsesrække af Toppen af Poppen tilbage i 2011. Her viste det sig, at hun også er en fremragende fortolker af andres sange. Især hendes fortolkning af Lars H.U.G’s Natsværmer har siden været på manges ønskelister – lige som hun på smukkeste bl.a. fortolker store soulklassikere, Bond Sange og Motown Hits.

At Anna David også kan skrive sange til bestemte formål, viser titelsangen ’Når en engel sir farvel’ til den EMMY nominerede TV serie ’Mille’ og ’Kun Hjertet Slår’ til Socialministeriets kampagne: Vores ansvar – nej til vold mod børn!

Kort og godt, Anna David er gennem musikalsk, en fantastisk artist og med hende er den bedste koncertoplevelse garantereret.

Book på tlf 70 201 202 eller på mail louise@annetta.dk