Om AEM - AEM - BOOKING - MANAGEMENT - RECORDS

AEM BOOKING

Skovvej 3A-C

2930 Klampenborg

TEL: +45 70 201 202

Mob: +45 20 731 055

Mail: mail@aembooking.dk

Om AEM

AEM Booking, Management & Records har eksisteret siden 2008. FOR ARTISTERNE er vi et bookingbureau, der planlægger hele dit år så du kan leve af musikken. Vi booker dine koncerter, laver din turne, add’er de gode lukkede firma/private jobs, sætter din produktionen sammen og sørger for lønninger. Vælger du os også som management laver vi en karriereplan, sammensætter i samarbejde med dig og dine musikere en overordnet plan for udvidelse af din bizz. FOR SPILLESTEDERNE OG FESTIVALERNE fungerer vi som seriøs koncertbooking der svarer hurtigt tilbage, leverer det de skal bruge så de kan få solgt billetter og giver kyndig rådgivning til det rette navn. Og så har vi stor succes som arrangør for PRIVATE, EVENTBUREAUER, FIRMAER, FESTER store som små. Alt følger vi nøje fra den første kontakt til arrangementet er gennemført med succes. Vi har et tæt samarbejde med managements og artister i musikbranchen og med kulturinstitutionerne og er gode til at finde de rette samarbejder på tværs af branchen. Det vil sige finder du ikke den artist du vil have på vores hjemmeside kan vi skaffe det da vi har tæt, mangeårigt samarbejde med artister og dennes managements/bookingselskaber. Vi har stort fokus på at samarbejde med reklamebranchen og har mangeårig erfaring med at udvikle partnerskaber mellem artister og virksomheder.

AEM har gennem årtier opbygget et solidt og bredt kunde kartotek på kryds og tværs af Danmark, med adskillige faste kunder, der vender tilbage igen og igen.

AEM Records er et eget label i firmaet som har muliggjort, at vi kan yde vores artister den service at kunne få udgivet deres musik som bliver varetaget af kompetente labelmanagers, promotion/marketing teams med ét af verdens største distributører Sony Music i ryggen.

Direktør og stifter af AEM Booking & Records, Annetta Elmo, har imponerende erfaring fra både den danske og internationale musikbranche qua sit virke som PR/marketingmanager på legendariske selskaber som Medley Records, Aarhus Musikkontor, Genlyd Grammofon og multinationale BMG Ariola. Annetta Elmo er en særdeles velbevandret og professionel profil i musikbranchen og har siden 1980 bl.a. arbejdet med gigantiske musiknavne som f.eks. U2, Whitney Houston, Take That, Guns’n Roses, Lisa Nilsson, Kim Larsen, Gnags, Shubidua, Danseokestret, Lis Sørensen, Malurt, Lars H.U.G., Sort Sol, Michael Falch & Malurt, Søs Fenger, Jokeren, Erann DD, Rugsted & Kreutzfeldt, TV2, Sko/Torp, Thomas Helmig og mange mange flere. Annetta Elmo er ligeledes bl.a. anerkendt som musikchef på soundtracket til filmen Nynne(2005) og som dommer i TV serien Popstars Showtime!(2003) på landsdækkende TV2.

AEM Booking holder til i smukke Taarbæk i Klampenborg.

AEM Booking er medlem af Danske Agenters Sammenslutning 

KONTAKT

ANSATTE

SE ALLE VORES KONCERTER HER

AEM Booking & Records

Skovvej 3A-C,
2930 Klampenborg
TEL: 70 201 202
Mail: mail@aembooking.dk