BOOK GYPSY VENDETTA PÅ AEM BOOKING
Tel.: 70 201 202, Mail: annetta@annetta.dk

Københavnsk sigøjnerjazz-kvartet
Bandet har eksisteret siden 2011 og har altid dyrket det traditionelle repertoire, som har stærke rødder i den legendariske sigøjnerguitarist Django Reinhardt. Sideløbende har orkestret komponeret eget materiale, som holder fast i traditionen, men også udforsker nye retninger.

I årenes løb er det blevet til mange hundrede koncerter rundt om i landet. Trods sigøjnerjazzens smalle, nicheagtige karakter er musikkens rækkevidde meget bred, hvilket betyder, at Gypsy Vendetta har spillet på alt fra landets små og store spillesteder til gadefester, festivaler og meget mere. Desuden har Gypsy Vendetta fungeret som live-orkester for sangeren Bo Evers på en række turnéer i Danmark.

Debutalbummet
Gypsy Vendetta udgav i foråret 2019 debutalbummet Odd Club Copenhagen. Orkestret rendyrker sigøjnerjazzens livlige og stemningsfulde univers og er måske det mest spændende danske bud på denne traditionsrige nichegenre, som ellers først og fremmest forbindes med Frankrig. I de seneste år har genren oplevet en bølge af stigende interesse internationalt, og Gypsy Vendetta lægger sig i selen for at være med på frontlinjen i den udvikling. Det nye album består udelukkende af originale kompositioner, hvor inspiration fra blandt andet moderne jazz og balkan blander sig med den charmerende sigøjnerstil.

På den nyeste udgivelse er det tydeligt, at bandet er særdeles velbevandret i den klassiske sigøjnerjazz, samtidig med at den gamle stil fra den gangsterfilms-agtige swingmusik får et ordentligt skub og krydres med lynhurtigt tempo og skæve melodier.

Kvartettens medlemmer
Ander Nilou (Guitar)
Rasmus Rude (Guitar)
Alfkil Wennermark (Violin)
Emil Brun (Bas)

Følg med på sociale medier
Instagram
Facebook