Søs Fenger

– en aften i tæt samspil med sangerinden, musikken og publikum.

Søs Fenger har de seneste år haft stor succes med at turnere med sit band på landets større scener og festivaler. Det fortsætter hun med i 2014.

Søs Fenger har også fundet tid et nyt live koncept til 2014, som landets mindre kulturhuse, musikforeninger, kirker, teatersale og koncertsale længe har efterspurgt og nu endelig kan nyde godt af i en begrænset periode i 2014.

Søs Fenger siger om de kommende koncerter: ”..Vi har spillet utroligt meget som kvartet før det voksede og blev fuldt orkester, og er allerede meget trygge ved det skrøbelige udtryk og den luft og plads, der er til at udfolde sig og komme tæt på publikum, når vi spiller akustisk.  Nu vil vi prøve at komme længere ind til kernen og spille nogle udvalgte koncerter som trio, dvs jeg har to musikere med, som jeg har turneret med de sidste 10-12 år; Fredrik Damsgaard, kontrabas og Jonas Krag på diverse strengeinstrumenter. De to kender mine sange så godt, at de kan tilføre dem et ekstra lag og være med til at fortolke og improvisere. Vi oplever nærmest en elektrisk ladet stemning i salen, når vi optræder med dette format, man mærker samspillet mellem os på scenen og kan samtidig glæde sig over sangenes spændvidde også i dette mere nøgne format.

Ingen tvivl om at Søs Fenger Trio bliver en af de helt store og nære lytte-oplevelser på landevejen i 2014.

Yderligere informationer:
Annetta Elmo Management
TEL: 70 201 202
Mail: annetta@annetta.dk
Web: www.annetta.dk