Annetta Elmo udtaler sig om revolutionerer ændringer i musikbranchen til Jyllands-posten FINANS
“Annetta Elmo er en garvet booker og manager i den danske musikbranche. Hendes selskab AEM repræsenterer en stribe kendte danske kunstnere, bl.a. Jokeren, Søs Fenger og Szhirley.
»Det bruger vi ufatteligt meget tid på,« siger hun om streamingtallene.
De kan afsløre, at målgruppen var en an- den, end man troede, siger hun. De viste overraskende, at Jokeren, der med sine 43 år er blandt den danske rap-stands ældre aktø- rer, stadig har sin kernemålgruppe blandt de store drenge og helt unge mænd. En grup- pe, hvis tynde ben altså knapt dinglede fra skolestolen, da Jokeren udgav sin debut- plade i 2003. Den viden kan bruges til at målrette markedsføringen.
Men det databårne marked, hvor hits og skuffelser kan måles hurtigt og præcist, er også instant. Streaming giver ikke meget plads til tvivl, siger Annetta Elmo. Slår en sang ikke igennem med det samme, hvis brugerne ”skipper” den på playlisterne, ryger den af.
»Streaming er virkelig en hård business lige nu. Du har en uge. Det er lige meget, om du er stor eller ny, eller hvad du er. Der er virkelig kontant afregning,« siger hun.
»Det er publikum, der ruler (bestemmer, red.) nu, på den måde at lyttemønsteret bliver registreret. Streamingtjenesterne har valgt at lytte til deres publikum, og der bli- ver handlet derefter lige med det samme.«
Streaming og de store playlisters række- vidde har på den vis overtaget radioens gamle rolle og magt som ledvogter og springbræt for ny musik. Radio er stadig vigtig, men streamer du ikke godt, er det også svært at slå igennem i radioen, siger Annetta Elmo.”
læs hele artiklen bragt i Jyllands-posten HER