Oplev Jokeren i nyt foredragsformat om musik og ADHD
Som noget helt nyt holder Jokeren nu foredrag om hans liv med musik gennem 25 som professionel musiker, om sangskrivning – hvordan man skriver sange og tekster generelt, samt om ADHD hvor han fortæller om at leve et liv med ADHD på både godt og ondt.
Han startede sin karriere som professionel rapper som 19-årig i Los Angeles i 1992, hvor han producerede musik for bl.a. Ice Cube, Rakim og Eazy-E. I Danmark udgav han efterfølgende fire skelsættende og prisvindende albums med gruppen, Den Gale Pose og sammen lavede de natklub-evergreenen “Spændt op til lir”.
I 2003 gik han solo og har som soloartist udgivet fire studiealbums og har nu i 2018 sit femte album “Glædesbringeren” på vej. Alle med store hits og senest kærlighedserklæringen til hans datter “Kun os to”.
Han debuterede som skuespiller i Hella Joofs “Fidibus” i 2006 og har skrevet og udgivet bøgerne “Storby Stodder” (L&R 2003), “Det er bare ord” (People’s Press 2012) og “Sengen er giftig” (Politikkens Forlag 2012).
Både hans sprudlende kreativitet, hans rebelske selvstændighed og hans offentligt kendte tidligere misbrugsproblemer skyldes en medfødt og ubehandlet ADHD, som først blev konstateret da han var 44 år gammel i 2017. Efter han blev diagnosticeret og korrekt medicineret, har han som altid været meget åben omkring dét og sig selv, og har som følge deraf fået æren af at være ambassadør for ADHD-foreningen i Danmark.
Jespers tekster har i årevis været en del af pensum i både folkeskolen og på gymnasiale uddannelser og der er skrevet flere universitetsspecialer om hans lyrik.
For booking kontakt AEM Booking på tlf. 70 201 202