AEM familien byder Fløjl velkommen!

AEM kan godt lide familie! Og henover sommeren er vores lille familie vokset sig større til ÉN stor dejlig familie.

Vi er så heldige at vi nu kan byde det danske folkpoporkester FLØJL velkommen.

Måske kender du sangen “Sommer” som Fløjl har hittet med på P5, måske har du ikke hørt dem før, men så kan du godt glæde dig!

Forvent en aften med store, poetiske fortællinger om de bittesmå, men særdeles vigtige ting i livet – og forvent at gå fløjtende, måske endda syngende hjemad eller videre ud i (sommer)natten.

Teksterne på deres kommende minialbum, med seks nye sange, kredser alle om emnet sommer og hvad deraf følger af udvikling, afvikling og nye begyndelser. Om alt det, der synes lyst og endeløst omkring midsommer, men sidenhen blegner og dør med efterårets komme. Om mennesker i forhold, der skulle have været genstartet og genopfundet, men ender med at vende slukøret tilbage til byen. Og om alt, hvad der kan ske, når netop alt kan ske.

Musikalsk er Fløjl med minialbummet næsten vendt tilbage til udgangspunktet med den folkpop, der i 2005, med albummet “Lejlighedssange”, bragte dem på det musikalske Danmarkskort. Instrumenterne er mestendels akustiske og håndspillede, og sangene er opstået og vokset frem i ensemblets eget studie på en måde, hvor alt er tilladt.

Bandet består af
Peter Hegård (Vokal, guitar, tekst & musik)
Klaus Møller (Guitar & mundharpe)
Ole Jeppesen (Trommer, kor, percussion)
Ronny Gregersen (bas & kor)
Mikkel Sørensen (keyboards)

For booking request ring på 70 201 202 eller mail annetta@annetta.dk