Klubien & Dans’orkestret

BOOK KLUBIEN & DANS’ORKESTRET PÅ AEM BOOKING – AEM BOOKING OFFICIEL BOOKING AF KLUBIEN & DANS’ORKESTRET
Tel.: 70 201 202, Mail: mail@aembooking.dk

Klubien & Dans’orkestret

Nyt album ude nu WONDERLAND

SE den nye video 

Oplev stemmen bag nogle af Danmarks mest elskede hits i fantastiske live performances med hits og nye sange fra det helt nye album “WONDERLAND” hvorfra første single “Don’t Let The Old Man In” er udgivet på diverse streaming tjenester.

Jørgen Klubien og hans fantastiske band spiller alle de største hvor du kan opleve alle de store hits som “Kom tilbage nu”, “Regndans”, ”Satellit”, ”Du & Mig” og mange flere.

Samtidig kan du nyde nogle af de nye sange; Don’t let the Old Man in, og smagsprøver fra forrige albumudgivelse fra Klubien’s dobbeltalbum ‘Family Volume 1 & 2’, som består af nye sange, gamle uudgivne Danseorkestret-numre, nye indspilninger af hans største solo hits, samt Klubien’s ynglings klassiske soul-og popsange, der gennem tiden har haft størst betydning for ham.

Det store gennembrud kom i 1984 med JACOB ANDERSEN og RASMUS KÆRSÅ og sangen REGNDANS som vandt “ÅRETS JOHN” til det “Alternative MelodiGrandPrix” i Musikhuset i Magstræde. De 3 langhårede gutter skrev derefter kontrakt med SONET for at udgi LP’en DANSEORKESTRET som udkom i vinteren 1985.

På LP’en var KOM TILBAGE NU som blev sommeren 1986’s store hit med hjælp fra blandt andre den sprit nye radiostation THE VOICE som spillede sangen flittigt.

Efter en vild og utrolig travl sommer fuld af skrigende fans og tætbelagte jobs (bla. ROSKILDE Grøn Scene), fulgte Jacob Andersen med Jørgen Klubien til Los Angeles for at fortsatte samarbejdet og for at indspille LONG DISTANCE med Amerikanske studiemusikere. Danseorkestret blev til Danseorchestra og LONG DISTANCE udkom på CBS i 1987 udelukkende med engelsk sange.

Dernæst blve DET FLYVENDE TÆPPE, udgivet på Virgin Records i 1990, på dansk som LP nr. 3 hvor bla. sangen JEG PRØVER IGEN osse blev et hit på radioerne.

I 1994 kom album nr. 4 med titlen “Jagten På Kærligheden” på Metronome Records og sangen JAGTEN PÅ DEN STORE KÆRLIGHED fra albummet blev et hit. Danseorkestret turnerede hele sommeren og spillede igen på alle landets festivaler.

Indimellem musikken og koncerterne passede Klubien sit tegnejob hos Disney hvor han blandt andet var med til at tegne på The Little Mermaid, Løvernes Konge og The Nightmare Before Christmas. I 1993 flyttede han til det nye PIXAR og var her med til at skabe historierne til Toy Story 2, Monsters Inc, A Bugs Life og CARS.

I år 2000 udgav Danseorkestret album nr. 5; SPRED VINGERNE UD på Mega Records. Fra det album kom sangen SIDSTE SKRIG som stadig er populær. Orkestret turnerede igen med jobs på sommer festivalerne til glæde for de nu lidt ældre fans hvor osse skrigene var blevet mere beherskede.

Det sidste album fra bandet kom i 2009 og hed OVER BYEN UNDER HIMLEN. Udgivet af Border Breakers på SONY records blev sangene BAMBOOZLED og især DU OG MIG store hits som har overlevet og fundet vej til et nyt ungt puplikum. Flere koncerter fulgte og bandet planlagde deres 7’ne album. Der blev indspillet nye sange af orkestret, men forsinkelser og uenighed om udgivelserne forhalede projektet.

Imellemtiden udgav Jørgen så sit første solo album bestående af udelukkende engelske sange på Mermaid Records og SONY i 2014. Det kom til at hedde KLUBIEN, SOUL COWBOY hvorfra duetten DO IT QUIET sunget med Grace Tither blev endnu et radio hit. Samme år optrådte Klubien i tv programmet TOPPEN AF POPPEN, hvor han tolkede 5 andre danske sangeres hits.

I 2017 efter en mindeværdig aftenkoncert på plænen i Tivoli besluttede Jacob og Jørgen så definitivt at gå hver til sit. Jacob havde travlt med VILD MED DANS og i 2019 udgav Jørgen derfor sin solo plade nr.2, dobbeltalbummet KLUBIEN & Co. FAMILY vol.1 & 2, en slags musikalsk selvbiografi.

På albummets 20 sange findes 3 fra det Danseorkester album som ikke blev færdiggjort; BLOMSTERPIGE, STOP DIG SELV og JEG MÅ HA DIG samt en afskeds sang til bandet VI FORBI og en ny duet med Grace Tither IT HURTS.

Desværre kom Covid og satte en dæmper på lanceringen af albummet, men liggetiden blev så i stedet brugt til at tegne til Tim Burton’s DUMBO og POWER OF THE RINGS for Amazon Prime.

Og i 2021 det pludselige og alt for tidlige sørgelige tab af slagtøjslegenden Jacob Andersen.

Jørgen Klubien synger nu fortsat alle de elskede hits live og i sommeren 2022 spillede KLUBIEN & DANSEORKESTRET koncerter for fulde huse bla.i MUSIK I LEJET i Tisvilde, hvor der blev skrålet med på alle de kendte hits i et stort fællesskab af både unge og ældre, hvor musikken formår at samle alle generationer som aldrig før.

Hyldestturen til alle de fantastiske sange fortsætter i 2023 hvor du kan opleve Jørgen Klubien & co spille alle de største hits sammen med det fantastiske band Klubien & DANSEORKESTRET.

KLUBIEN OG DANS’ORKESTRET består (udover Jørgen) af:

Hannibal Gustaffson på Guitar, Johannes Buhl Andresen på Keyboard (osse kendt fra The KutiMangoes), multi-instrumentalisten Zacharias Celinder på bas og sang, Jon Grundtvig (eller Simon Wilmar) på trommer og endelig den cubansk fødte solstråle Yohanier Ramon på percussion som på kærligste vis tar Jacob Andersen’s musikalske sko på. Der er herudover lejlighedsvist hhv. blæsere og kor med på touren.

BOOK

SE LIVEKLIP FRA MUSIK I LEJET 2022

REGNDANS

SIDSTE SKRIG

KOM TILBAGE NU

DU & MIG

SE VIDEO

DIG & MIG


Kontakt:
AEM Booking

Mail@aembooking.dk

TEL: 70 201 202

www.aembooking.dk